OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Indholdsfortegnelse:

1. Ofte stillede spørgsmål (OSS) angående køb af vildmarksbade;

2. Ofte stillede spørgsmål (OSS) om køb af saunaer;

3. Transportrelaterede spørgsmål.


Ofte stillede spørgsmål (OSS) angående køb af vildmarksbade


Tilbyder I gør-det-selv modeller?

Alle vildmarksbade i træ (uden foring i glasfiber) kan leveres som flad pakke (som gør-det-selv projekt). Modeller af polypropylen og glasfiber kan kun leveres fuldt monteret. Modeller i flad pakke er ideelle til steder, der er vanskelige at tilgå, såsom smalle veje eller smalle havestier

Hvad er forskellen mellem træmodeller og modeller med foring?

Udespa modeller af træ er helt naturlige. Træ er et naturligt materiale og kræver vedligeholdelse. Det har en tendens til at udvide sig eller skrumpe alt efter mængden af fugtighed. Man kan forvente lækager de første dage, man bruger det.

Modeller af “polypropylen” og “glasfiber” har en indre foring af polypropylen eller glasfiber, der forhindrer lækager og kræver mindre vedligeholdelse. Disse modeller er lette at brugertilpasse og kan udstyres med forskelligt SPA tilbehør.

Hvilken slags træ bør jeg vælge?

Kort sagt tilbyder vi 5 trætyper, hver med forskellige muligheder:
Sibirisk gran er den billigste mulighed. Det har en lys farvetone og kan have synlige knaster. Det er hårdført træ, som med god vedligeholdelse vil holde mange år frem i tiden.
Sibirisk lærk er et godt valg til steder, hvor træet er meget udsat for forskellige insekter. Lærk er meget mere modstandsdygtig over for insekter og råd, end gran er. Det er lyst i farven. Lærketræ er ret tungt.
Termotræ har været igennem varmebehandling ved høj temperatur. Under denne procedure lukkes alle kapillærerne, og af den grund opsuger træet ikke længere fugt og harpiksen fordamper. Denne trætype er enormt modstandsdygtig over for råd og vil ikke rådne eller slå sig, hvis den bliver udsat for fugt. Det er mørkt i farven og vejer mindst af trætyperne.
Sibirisk eg er et luksusvalg; det kan dog absorbere meget vand, så det har en tendens til at skrumpe og udvide sig. Eg kræver meget mere vedligeholdelse.

Rød ceder betragtes som et af de mest bæredygtige byggematerialer. Et vildmarksbad af rød ceder har en rødlig farvetone. Rød ceder skrumper meget lidt og er frit for tjære og harpiks.

For en detaljeret vejledning kan du besøge vores blog.

Hvordan bør de ydre trædele vedligeholdes?

Vi anbefaler at smøre alle ydre trædele (trappe, træpaneler, trælåg osv.) ind i olie to gange om året, ideelt før og efter vinteren. Vi anbefaler at bruge linolie, men andre former for vedligeholdelse af træet er også acceptable. De ydre træpaneler kan males eller bejdse.

Hvilken diameter bør jeg vælge?

Glasfibermodeller fås i en størrelse – 1800 mm indre diameter, hvilket giver plads til 6-8 personer. Diametren for modeller af træ og polypropylen spænder fra 1600 mm til 2200 mm.

 

Vildmarksbads Diameter

 

Det bør bemærkes, at indre varmeapparater optager plads inden i karret, mens ydre varmeapparater bevarer maksimal kapacitet.

Hvad er forskellen mellem indre og ydre varmeapparater?

Den vigtigste forskel er, at et ydre varmeapparat efterlader mere plads i spabadet. Ydre varmeapparater kan også placeres længere væk fra vildmarksbadet. Indre varmeapparater har en fordel, hvad angår varmetab: siden enheden er under vand, er varmetabet minimalt.

Hvad er den ideelle vandtemperatur?

Den anbefalede temperatur er 38˚C, men det kommer selvfølgelig an på, hvad de badende foretrækker. Badende med hjertekarsygdomme bør være forsigtige og bør undgå at bade i meget varmt vand.

Hvor længe tager det at opvarme vandet?

Der findes ikke noget præcist svar, da opvarmningstiden afhænger af mange forhold, såsom størrelsen og isoleringen af badetønden, vandtemperaturen ved start, udendørstemperaturen, varmeapparatets styrke, osv.

I de varmere måneder vil en udespa på 1800 mm nå den anbefalede temperatur på 38˚C på ~2-2,5 timer.

Jeg vil gerne bruge kemikalier. Hvilken slags varmeapparat skal jeg bruge?

Som standard er vores varmeapparater lavet af 430 rustfrit stål. Hvis der bruges klorin, bromid, saltvand eller andre kemikalier, skal varmeapparatet opgraderes til 316 rustfrit stål.

Findes der kemikaliefrie vedligeholdelsesmuligheder?

Ja. Man kan bruge et sandfilter sammen med en UVC-lampe til samtidigt at fjerne små snavspartikler og bakterier fra vandet. Der findes også urte- og salt- eller mineralbaserede vedligeholdelsesmuligheder på markedet.

Hvor tit skal jeg skifte vandet?

Hvis du ikke bruger filtre eller kemikalier, bør vandet skiftes mindst to gange om ugen, afhængigt af brugen. Filtre og kemisk vandpleje er med til at holde vandet i god stand i længere perioder ad gangen.

Hvordan kan jeg fylde vildmarksbadet?

Man kan fylde karret blot ved at bruge en haveslange, som man hænger over kanten og ind i vildmarksbadet. Efter anmodning kan der installeres en fatning/vandindgang af rustfrit stå på siden af badetønden.

Hvordan tømmer jeg udespaen?

Hver udespa har et indbygget vanddræn, but de har forskellige udformninger og betjening. Glasfibermodeller med indbygget varmeapparat har en ydre vandhane installeret under varmeapparatet. Glasfiber modeller med andre varmeapparater, polypropylenmodeller og træmodeller er som standard udstyret med en hævert og en prop. Drænet kan opgraderes til en ydre vandhane. Der er flere oplysninger om drænmuligheder på vores blog.

Jeg har allerede et varmeapparat, kan jeg købe en udespa uden?

Ja, alle modeller fås også uden et varmeapparat. Send os en mail med din endelige ordre, så vil vi beregne den endelige pris uden varmeapparatet.

Jeg har allerede et filter. Kan jeg nøjes med at få filtertilslutningerne?

På anmodning kan vi installere to rør af rustfrit stål med kugleventiler, så man kan tilslutte et filter. Rørets diameter er 32 mm.

Hvordan kan jeg holde vandet varmt længere?

Invester i isolering af siderne, bunden og låget. Efter badningen skal du sørge for at dække udespaen, så varmetabet minimeres.

Hvor kan jeg skjule pumperne, hvis jeg bestiller SPA udstyr?

Vi leverer en trækasse til at dække det elektriske udstyr. På glasfibermodeller er pumperne skjult mellem glasfiberforingen og det ydre dekorative træ. Et sand filter kræver altid tildækning med en stor trækasse (ca. 0.8 x 0.8 x 0.8 m).

Skal jeg have fagfolk til at tilslutte elektrisk udstyr?

Massagepumper, filtre og LED-lys kommer med standard-stik for Europa. De er klar til brug, så snart de er sat i en stikkontakt.

På den anden side kan elektriske varmeapparater kun installeres af autoriserede elektrikere. Vi giver dig mulighed for at vælge imellem enkeltfase 220V eller trefase 230V eller 380V elektriske forbindelser. Det elektriske varmesystem er udstyret med et relæ. Efter modtagelse af varmetønden skal den sorte forbindelsesledning, der hænger fra relæet, permanent tilsluttes en strømkilde af en autoriseret elektriker.

Hvad er strømforbruget for et elektrisk varmeapparat?

Strømforbrug kan beregnes ved at gange opvarmningstiden med effekten af det elektriske varmeapparat: t x (kW) = kWh. For eksempel, hvis et elektrisk varmeapparat på 6kW kørte i 2,5 timer, ville det bruge 15 kWh.

Kan jeg bruge mit vildmarksbad om vinteren?

Selvfølgelig kan din udespa bruges hele året! Det gælder vare om at vedligeholde den ordentligt. Følg venligst vores vinterpleje vejledning. Man kan også få et ekstra varmeapparat til forebyggelse af frost.

Bør jeg lave et fundament til min udespa?

Det er ikke nødvendigt med et særligt fundament, men jorden under karret bør være flad for at undgå eventuelle misformninger. Klik her for at få flere oplysninger.

Hvor meget vejer et spabad?

Vægten varierer afhængigt af modellen. Udespaer af glasfiber er de letteste; Wellness-modeller vejer ca. 150 kg; Ofuro-modeller – ca. 100 kg. Polypropylenmodeller fås i forskellige størrelser, så deres vægt spænder mellem ca. 180 kg til 280 kg. Rektangulære polypropylenmodeller er tungere og kan veje fra mellem ca. 250 kg til 400 kg. Træmodeller vejer fra ca. 250 kg til 400 kg afhængigt af deres diameter og trætype.

Hvad er levetiden for et vildmarksbad?

Hvis man sørger for at vedligeholde det ordentligt, kan det holde i mindst 10 år. Glasfiber- og polypropylenmodeller er mere holdbare end modeller af træ, som kræver mere vedligeholdelse og opmærksomhed.

Hvad er forskellen mellem luftboblemassage og hydromassage?

Luftboblemassage systemet består af 12 dyser, som giver en blidere massage. Fås til alle modeller af vildmarksbade.

Hydromassage systemet består af 6 forkromede dyser, som giver en hårdere massage. Hydromassage fås ikke til modeller i træ.

Hvad er volumen for en glasfibermodel?

Glasfibermodeller med et hævet barnesæde har et volumen på omkring 1200 liter. Glasfibermodeller uden et hævet sæde har plads til omkring 1260 liter.

Hvordan tilsluttes det ydre varmeapparat?

To rør af rustfrit stål (Ø50mm) installeres i siden af udespaen. Det ydre varmeapparat tilsluttes disse rør via to 1-meter lange varmebestandige slanger. Slangerne fastgøres med klamper på hver slanges ender. Det er meget vigtigt at sørge for, at slangerne på varmeapparatet er så lige som muligt. De laveste slanger skal være parallelle med jorden, de må ikke være i vinkel.

Hvordan kan jeg regulere vandtemperaturen?

Det elektriske varmeapparat har en indbygget termostat, der kan indstilles til den ønskede temperatur, og den vil holde den temperatur, til den slukkes. Når man bruger en træfyret brændeovn, skal vandtemperaturen reguleres ved at måle med et termometer og fylde koldt vand på, når det  er nødvendigt.

Hvad er det bedste brænde til min træfyrede brændeovn?

Tørt, massivt, kalorierigt træ som elletræ, eg, ahorn. Du kan også bruge biomasse (brændstofbriketter). Kul er strengt forbudt, da det kan ødelægge varmeapparatet.

Inkluderer priserne angivet på hjemmesiden skat?

Ja, moms er allerede inkluderet. Ved visse produkter er forsendelsen allerede inkluderet. For saunaer er forsendelsen ikke inkluderet, siden leveringsadressen, saunatypen (fuldt monteret eller i flad pakke) og saunaens størrelse skal vides først.

Kan produktet købes ekskl. moms?

Der er to muligheder for at undgå momsen. (1) Du kan købe gennem en virksomhed, der er gyldigt momsregistreret (du kan bekræfte momsregistreringskoden her:http://ec.europa.eu/taxation_customs/vies/vatResponse.html ); (2) Leveringsadressen skal være uden for EU (fx: Norge, Schweitz).

Hvad er gennemløbstiden (produktion og levering)?

Gennemløbstiden afhænger altid af årstiden. Om vinteren er gennemløbstiden omkring 3-4 uger; om sommeren 5 – 6 uger.

Hvad er jeres betalingsbetingelser og -metoder?

Vi ved godt, det er svært at stole på en udenlandsk virksomhed nu om dage, så vi beder om 50% betaling for at starte produktionen. Når dit produkt er færdigt sender vi detaljerede billeder af din ordre med din bestillingsdokumentation vedhæftet. Når du har fået billederne og bekræftet, beder vi dig om at betale det resterende beløb. Når vi får det resterende beløb, arrangerer vi forsendelsen till den adresse, du har givet os.

Vi accepterer alle almindelige betalingsmetoder: Direkte bankoverførsel; kredit- eller betalingskort.

 

Hvad er købsprocessen?

Vi anbefaler altid at bruge vores hjemmeside til at designe din egen model. Hver model har sine egne ekstra dele, der kan vælges på forhånd. Bemærk venligst, at hver ordre kræver en ordreformular, der skal udfyldes på vores hjemmeside, når du har valgt en model. Når vi har modtaget din anmodning, vil vi tilføje leveringsomkostninger (hvis det er aktuelt) og forberede købsdokumenterne. Du vil modtage kontrakten og fakturaen UDELUKKENDE via mail. Når forhåndsbetalingen er modtaget, går produktionen i gang. Så snart produktet er færdigt og bekræftet sendes billederne til kunden. Efter betaling af restbeløbet sendes produktet til den ønskede adresse.

Hvor kan jeg få flere oplysninger om produkterne?

Du er velkommen til at besøge vores blog, hvor der er masser af artikler og svar. Hvis du stadig har spørgsmål bedes du kontakte os.


Ofte stillede spørgsmål (OSS) om køb af saunaer


Kan en sauna leveres i flad pakke som gør-det-selv projekt?

Ja, bestemt. De fleste saunamodeller fås også umonteret. Saunaer i flad pakke er ideelle til vanskeligt tilgængelige steder, og forsendelsesomkostningerne er som regel lavere.

Hvilken type varmeapparat opvarmer saunaen hurtigere: elektrisk eller brændefyret?

Der er ikke den store forskel på opvarmningstiden, det er bare forberedelsen, der er forskellig: elektriske varmeapparater begynder at varme ved et tryk på en knap, mens det tager tid at tænde op og gøre den træfyrede brændeovn regn (feje aske op) bagefter.

Hvad er den bedste temperatur for en sauna?

Det afhænger af den enkelte, men for en sikkerheds skyld anbefales det at holde temperaturen 90˚C, ifølge den Finske Sauna Sammenslutning (især for folk med hjerteproblemer). Højere temperaturer er også mulige, men det er vigtigt, at du kender dine grænser og ikke bliver for længe i saunaen. Folk, der går i sauna, bør være velhydrerede før, under og efter deres ophold i saunaen.

Hvor mange personer kan der være i en sauna?

Saunarummet har som regel bænke på begge sider. Det kan antages, at der kan sidde en person pr. 1 meter bænk, så der kan sidde to personer pr. meter sauna (en på hver side). En 2-meters sauna vil have plads til 4 personer, en 3-meters sauna 6 personer – og så videre.

Hvis du har planer om at ligge på saunabænkene, bør saunabænken være omkring 2 meter lang, for at en person kan ligge komfortabelt.

Skal jeg smøre ydersiden af saunaen ind i olie?

Vi anbefaler at oliebehandle alle ydre dele to gange om året, ideelt før og efter vinteren. Hvis du bestiller en færdigbygget sauna, er den allerede oliebehandlet, når den bliver leveret. Hvis du bestiller en sauna i flad pakke, vil trædelene være ubehandlede, og du skal oliebehandle saunaen efter, den er færdig.

Kan jeg male eller bejdse saunaen udenpå?

Selvfølgelig. Alle ydre dele kan males eller bejdses med produkter, der er beregnet til udendørs brug.

Hvilken form for fundament skal jeg lave til saunaen?

Grundlæggende skal længden og bredden af fundamentet svare til saunaens størrelse. Selve fundamentet skal være fladt for at undgå eventuel misformning af saunaen. Efter anmodning sender vi altid den påkrævede plantegning over saunaen.

Hvad vejer saunaen?

Vægten afhænger af trætypen og af saunaens længde. Termotræ er lettest, lærk er tungest. For at give et omtrentligt overslag, vil en 2 meter lang sauna veje under 1 ton, en 3 meter lang sauna omkring 1,5 tons, en 4 meter lang sauna omkring 2 tons og en 5 meter lang sauna omkring 2,5 tons.

Hvilken trætype er bedst til fugtige klimaer?

Termotræ er langt den bedste trætype til fugtige klimaer, da det hverken rådner eller slår sig. Gran bruges til at lave Termotræ. Termotræ er let og er brunt i farven. Vandkapillærerne brændes, hvilket reducerer muligheden for, at træet misformes. For flere oplysninger kan du klikke her.

Will saunaens tag kunne holde til store snefald?

For bjergområder og steder med meget sne anbefaler vi at overveje Igloo modellen. Dens skrånende tag er designet til at modstå ophobning af sne.

Vil saunasten være inkluderet?

Ja, det nødvendige antal saunasten følger med hver træfyret brændeovn eller elektrisk varmeapparat.

Hvad er effekten for det elektriske varmeapparat?

Vores standard elektriske varmeapparat er Harvia Vega, 6kW. Denne model fås også i 8kW til større saunaer. Vi er ikke blot begrænset til denne type varmeapparat. Du kan kontakte os med dit foretrukne varmeapparat, så skal vi nok sørge for at installere det.

Er det muligt at få et fjernbetjent elektrisk varmeapparat?

Ja. Hvis du kontakter os via mail, kan du få et prisoverslag. Hvis muligt vil vi bede dig om at specificere, hvilken model af Harvia varmeapparaterne, du er interesseret i.

Hvordan genererer jeg damp i saunaen?

Damp genereres ved at hælde vand på saunastenene. Du kan bare tage en træspand, fylde den med vand og placere den i saunaen. Vandet bør være varmt, så det ikke afkøler stenene. Øs vand fra spanden op med en øse eller hæld det på saunastenene. Brug denne metode for både elektriske varmeapparater og træfyrede brændeovne. Vi tilbyder også en alternativ løsning for træfyrede brændeovne – en vandbeholder af rustfrit stål, der fastgøres på skorstenen. Varmen fra skorstenen opvarmer vandet, så det ikke afkøler saunastenene.

Hvordan undgår man, at træet skrumper?

Skrumpende træ kan forårsage misformninger og revner, så det er afgørende at forsøge at undgå det. Hvis indersiden af saunaen virker meget tør, kan du lade et par spande med vand stå inden i. Efterhånden som vandet fordamper, vil træet absorbere det. Det anbefales også at vande ydersiden af saunaen en gang imellem, hvilket kan gøres ved at hælde et par spande vand på ydervæggene.


Transportrelaterede spørgsmål


Hvad er leveringsprisen for et bestemt produkt? Hvor kan vi levere vores produkter?

Leveringsprisen afhænger af modellen. Se nedenfor. Vi tilbyder EU-dækkende leverancer, herunder Schweiz, Norge og andre.

Udendørs boblebad: Vi gør ofte nogle specielle tilbud, derfor kan man finde gratis forsendelse under en bestemt udendørs boblebad model.
Udendørs saunaer: Leveringsprisen er ikke inkluderet og anvendes altid som ekstra på toppen. For at fortælle leveringsprisen på en udendørs sauna skal vi kende følgende: (1) modellen; (2) størrelsen (3) færdigmonteret eller fladt pakket (4) Leveringsadresse.
Varmeelementer til udendørs boblebad: Leveringsprisen er inkluderet, forventes for lande uden for EU som f.eks. Norge eller Schweiz.

Kontakt os nu!
close slider